Dame 2’s sidste kamp i sæsonen
Efter en måneds venten blev det endelig tid til sidste kamp i turneringen.
Søndag den 4.maj spillede vi mod Allerød BC i Ballerup.
Dagens hold bestod af Lena, Dorthe, Mette og Helle.
Vi var som skrevet tidligere, sikker på at vinde sølvmedaljer. Vores modstander havde derimod stadig chance for at snuppe tredje pladsen og dermed få bronze.
Kort fortalt om kampen
Dorthe og Lena høster 2 point i alle deres serier og heldigvis for Helle og Mette der ikke rigtigt kunne få det til at svinge optimalt sammen lavede de nok til at vi vandt keglerne i alle serierne.
Som I nok kan forstå fik Mette og Helle ikke fuldt hus hvad point angår. Hvad gør man ikke for at glæde modstanderen😂. Mette og Helle smider 5 point og Allerød BC får deres velfortjente bronzemedaljer.
Og vi var så heldige at Eva fandt forbi hallen og udgjorde et rigtig godt heppekor.
Stor tak til Eva for support 😊.
Dagens high score er Dorthe med 805 kegler på de 4.serier.
Tak for denne sæson og hygge efter kampen.
På holdets vegne
Helle Hansen